Brand dig selv

Forleden aften var jeg til et såkaldt netværksmøde i min A-kasse Teknisk Landsforbund. Jeg har før fået nyhedsbreve med reklame for arrangementerne men aldrig meldt mig til et. Nu tænkte jeg så, at det skulle være – se hvilke personer, der dukkede op, og om jeg kunne bruge det til noget rent fagligt. Kort fortalt går det ud på at møde folk indenfor ens arbejdsfelt, i mit tilfælde design, og eventuelt skabe kontakter til fremtidige jobs eller samarbejder.

Denne aften skulle der også være et foredrag med en kvindelig coach og ledelseskonsulent, som ville tale om temaet “Brand dig selv”. Før foredraget var der den traditionelle “hvem-er-jeg” runde, og vi var en stor flok, så det tog en god portion tid, før alle fik præsenteret sig – en masse spændende mennesker med forskellige spændende baggrunde og arbejdssituationer. Så spændende, at da jeg som én af de sidste skulle præsentere mig fik en smule præstationsangst, og følte mig pludselig meget lille og knap så spændende! Dog havde de to arrangører af mødet forinden sagt til os, at her skulle man ikke være bange for at være sig selv. Men jeg havde alligevel svært ved at finde roen til dette, og da jeg præsenterede mig selv følte jeg, at det var en lidt vag affære. Senere under foredraget, fandt jeg ud af hvorfor, at den følelse sad fast i maven på mig.

“Brand dig selv” handlede i bund og grund om, hvordan man som designer eller arbejdssøgende skal brande sig selv i en jobsamtale-situation eller i forbindelse med selvstændig virksomhed. For at kunne “sælge” sig selv, må man være bevidst om ens egne værdier og kompetencer, sådan at det kan gøres klart overfor en arbejdsgiver eller kunde, hvad de kan forvente. Coachen understregede her, at det derfor var nødvendigt, at man lavede en velovervejet branding af sig selv – ved at vælge nogle kompetencer fra, fokusere på nogle få og aldrig vælge dem allesammen! Det ville gøre det nemmere både for én selv og en arbejdsgiver at vide, hvad man kan give og forvente.

Bum, der følte jeg mig ramt. Pletskud på mindreværdskomplekset og knugen i maven. For det er præcis sådan, at jeg har det lige nu. Jeg føler, at jeg skyder med kreative spredehagl ud over en palet, som er stor og spændende men også føles tom og forvirrende til tider. Jeg savner lige nu at sige: “Det her er jeg VILDT god til, og det er hvad jeg kan sælge til dig”. Selvfølgelig ved jeg, at erfaring er en stor del af ens arbejdskompetencer, og der bliver bygget på med tiden. Jeg har taget en uddannelse, som rummer alt fra tekstildesign, broderi, tryk, konstruktion til undervisningsformidling, pædagogik, filosofi, kulturel formidling og meget andet. Jeg har håndplukket en fin buket af mange interessante arbejdsveje, men jeg har endnu ikke valgt min retning. Og min indre frygt hvisker engang imellem til mig: “Hvad er det egentlig du har fået ud af alt dette, hvad ved du egentlig om noget?”.

Men det var et vildt godt foredrag, og jeg tror og fornemmede, at vi var mange, som fik en aha-oplevelse og gik hjem med et forfrisket sind. I én af øvelserne, skulle vi bl.a. spørge os selv “Hvad optager mig? Hvornår er jeg allerbedst? Hvad glæder mig?”, og svare ud fra et arbejdsperspektiv. Der gik nogle ting op for mig i mine svar, som både gjorde mig glad og også lidt skræmt. Men en god øvelse, som jeg vil tage til mig og arbejde mere på.

IMG_2921

 

 

Reklamer

One comment

  1. Lene · juni 13, 2015

    Det bliver spændende at følge hvilken retning du vælger. Og jeg kan sagtens følge den med at skyde med spredehagl, sådan kan jeg faktisk stadig godt få det, fordi min stilling breder sig over så mange områder inden for mit felt. God weekend til dig 🙂

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s